mandag den 22. december 2008

Siden sidst...

Så er det vist ved at være tid til en opdatering igen, og undskyld den lange pause, men tiden flyer simpelthen bare af sted hernede.
Siden sidst har der været rigtig travlt men her kommer lige en hurtig opdatering med masser af billeder.
Efter at Anne var blevet pint med et par dage i bjergene, var tiden kommet til, at vi skulle syd på til sol og strand. Så efterfølgende tilbragte vi fire dage ved stranden i Unawatuna, og det var virkelig lækker med noget sol.


Efter fire dage ved stranden, var vi ude på opleveren igen, denne gang tog vi på jungle-safari i Yala National Park – selvom om mange af de lokal frarådede det pga. af terror truslen – men af sted tog vi, og det var en rigtig fed oplevelse. Vi så rigtig mange vilde elefanter, vandbøfler, varaner.. og højdepunktet, vi så et kort glimt af en leopard, som vel nok er parkens mest berømte dyr, så det var hele turen værd. Plus den elefant som besluttede sig til at jagte vores safari-jeep, det var en overgang lige ved at blive rigtig spændende!!


Efter at have sagt farvel til Anne i lufthavnen overnattede jeg hos de to trainees fra Pihl nede i Colombo, og tog med dem på arbejde dagen efter for at se på det projekt, som Pihl laver der nede. Det er en del forskelligt fra det vi laver i bjergene, først og fremmest fordi det er kloakering og ikke drikkevands systemer de bygger. Derudover er der stor forskel på terrænet i bjergene og terrænet i Colombo, oppe i bjerge kæmper vi med sten og klipper i jorden, hvorimod de i Colombo kæmper med et vandspejl, der kun ligger 1m under jordoverfladen, så de er nødt til at bruge spundsvægge og pumper for at holde deres render tørre. I bjergene bruger vi i stedet elhammer og dynamit!



Efter en weekend i Colombo var det til at vende tilbage til bjergene og hverdagen igen, selvom det var lidt trist at skulle sige farvel til Anne, så havde jeg alligevel fået ladet batterierne op igen, og var klar til at gå i krig med TW igen.
”Min egen” byggeplads var næsten gået i stå mens jeg havde været væk, så det var primært der, det mest af tiden efter ferien blev brugt. Men vi fik hurtigt sat gang i arbejdet igen, og nu går det faktisk rigtig godt, og vi bliver færdig med den sidste store støbning i den kommende uge, så installationsfolkene kan komme til.


Udover det intake, hvor jeg har arbejdet meget, har vi haft en masse store støbninger, som har krævet logistisk og materiel planlægning. Både at få arrangeret alle materialer til at blande betonen, samt får sikret at alle mixertrucks og pumpebiler reelt har været i stand til at udføre de nødvendige opgaver. Samtidig under selve støbning at få koordineret blanding og udstøbning, således at der ikke bliver for lange ventetider, som vil resultere i revner og ”cold-joints” i betonen, samtidig med at betonbilerne ikke må holde i kø til betonanlægget.








Samtidig med de store støbninger er vi selvfølgelig heller ikke blevet færdige med vores nattearbejde. Selvom det skulle have været færdig da jeg kom fra ferie tror jeg, at vi skal være heldige hvis vi bliver færdige i dette kalender år. Så det bliver stadig til aften og natte timer i selskab med den lokale entreprenør! Derudover har jeg været involveret i rørlægning og herunder specielt ”bridge crossings”, hvor vi lægger rør på siden af eksisterende broer, for at krydse vandløb og slugter.





Der er ligeledes blevet tid til at besøge Adams Peak, som er Sri Lankas andet højeste punkt, samt tage til stranden og tage dykkercertifikat, hvilket er virkeligt fedt. Vores første dyk efter vi var færdige med at tage certifikatet var et vragdyk på 25m, virkelig fed oplevelse!







Af knap så gode oplevelser, men alligevel benævnelsesværdige har været med en bus, første gang kørte bussen direkte ind i min bil uden af bremse, virkelig mærkelig, og alle passagerer i bussen for ud og omringede bil og bus… og mig! Anden gang kom vi heldigvis lidt senere, men her var en bus fortsat direkte ud over en skrænt, så det er helt sikkert at jeg aldrig skal køre med bus hernede!!


Og så lige en hurtig en til de kvikke hoveder... FIND TO FEJL!!

Glædelig jul og godt nytår til jer alle. Håber i har det godt hjemme i kulden, Jens og jeg smutter til stranden og fejrer jul i varmen, med kolde øl og dykning!

Ingen kommentarer: