søndag den 30. november 2008

Dagbog uge 14 ( 16.10.08 – 23.10.2008)

Torsdag morgen kl. 06.00! tog vi på tur til World’s end sammen med Jens og hans forældre, osm vi var mødtes med i Nuwara Eliya. Det var en flot men lang travetur, hvor nogle af damerne begyndte at beklage sig lidt, både over kørslen derud, og over de til tider ret smalle stier, men mere end 400m frit fald til den ene side. På vejen hjem havde vi nærmest fået en kronhjort med i bilen, da den var sulten og fandt ud af at vi havde frugt med!




Fredag tog Jens, hans forældre, min mor og Anne ud og så på teplantager mens min far og jeg tog en tur på golfbanen. Min mor og Anne kom herefter og hentede os på golfbanen, og vi tog op og spiste frokost på det gamle St. Andrews hotel, som stadig har mange elementer af det over 100 år gamle hotel tilbage, så det var rigtig hyggeligt. Fredag kørte vi mod mit hus, og ferien nærmede sig enden for mine forældre.





Lørdag var der så tid til besøg på mine sites, så mine forældre og Anne kunne se, hvad jeg laver hernede i min dagligdag. Efter de første indtryk med lydende og hvad der ellers gemmer sig i junglen omkring mit hus, så var de positivt overraskede, og de syntes at det var rigtig fascinerende og ikke mindst de flotte naturomgivelser, som jeg arbejder i. Lørdag aften skulle mine forældre flyve fra Colombo kl. 00.15, så Anne og jeg tog afsked med fra Hotel Breetas efter vi havde fået aftensmad. Min chauffør kørte dem til Colombo, og Anne og jeg tog tilbage til mit hus.

Søndag slappede vi af i bjergene, med en tur i poolen på Hotel Breetas.
Mandag var der igen arbejdsdag, dvs. at jeg havde aftalt, at jeg kun skulle arbejde et par halve dage mens Anne og jeg boede oppe i mit hus i junglen. Men da de fandt ud af, at jeg var tilbage fra ferie blev det til mere end et par halve dage! Dette resulterede i, at Anne var alene i huset nogle formiddage, og det passede selvfølgelig med at det begyndte at regne, og strømmen gik mens hun var alene, så hun kunne sidde der uden strøm. Dette gav en smule utilfreds stemning i junglen;-)


Onsdag var vi inviteret ned til en af de lokale formænd til dinner, da hans døtre gerne vil møde Anne, da det åbenbart ikke er så tit, at de ser hvide piger hernede. Det blev såmænd også en hyggelig aften, det mest besynderlige var, da vi efter at have fået snacks og arrack skulle til at spise, var der kun dækket på til to. Det kunne vi jo ikke lige helt forstå, men meningen var at Anne og jeg skulle spise først og der efter skulle de andre så spise. Vi ”flotte” os dog og inviterede de andre til at spise med, og straks blev der dækket op til alle ved bordet. Men det var godt nok lidt specielt, at vi skulle have spist først, mens de stod og så på, og så skulle resten spise bagefter, men det må jo være ”Sri Lankan style”, som vi siger om de ting vi ikke forstår hernede, - og dem er der mange af!

Efterfølgene holdt vi dog en fest hjemme hos mig, hvor vi alle kunne drikke og spise sammen, og det kunne de nu sagtens finde ud af!

Ingen kommentarer: