Lørdag var der payday, hvilket betyder, at underentreprenøren udbetaler løn til arbejderne, og da der samtidig er poya-day (fuldmåne) tirsdag, har Pihl besluttet at lukke sites ned fra lørdag eftermiddag til onsdag morgen. Dette kunne ikke passe bedre ind i mine ferie planer, da mine forældre og Anne kommer søndag morgen, så får jeg nemlig ekstra fridage!
Fredag eftermiddag tog jeg til Kandy, så Jens og jeg kunne fejre en lille polterabend med Søren dagen før hans bryllup, så der også kommer lidt danske traditioner ind i billedet.
Lørdag var der så dømt srilankansk katolsk vs. dansk protestantisk bryllup. Det var noget af en oplevelse, der var inviteret ca. 150 personer plus påhæng, så vi var rundt regnet 300 til brylluppet. Vi var ni danskere, Sørens mor og søster, Sørens studiekammerat Morten, som er trainee på Maldiverne og hans kæreste, Jenses forældre og mig. Så var der lige Matthew, hans kone og to børn, resten var lokale! Så det var en ledt skæv fordeling, og det endte da også med, at de lokale tog teten på danse gulvet, dvs. de lokale fyre, for hernede er det fyrene, der danser med hinanden, mens kvinderne bare sidder og ser på. De ville også have Jens, Morten og mig til at danse med dem, men det skulle vi ikke nyde noget af, de er sku lidt for kærlige, når de får for meget arrack. Det er srilankansk tradition, at bryllupsfester kun varer fra kl. 12.00 til kl. 15.00, så da bryllupsfesten sluttede og brudeparret tog af sted til bryllupssuiten for at indhente det forsømte, fortsatte vi på bar, sammen med nogle af de lokale medarbejdere fra Pihl.

Tidlig søndag morgen gik den så mod lufthavnen for at hente familien og kæresten, der skulle ankomme kl. 09.15. Søndag boede vi på hotel i Colombo, hvor vi shoppe lidt rundt og nød det lækre hotel som vi boede på.
Mandag formiddag gik turen nordpå mod Kandy, hvor vi på vejen besøgte et elefant børnehjem, hvor vi så alle elefanterne bade i den lokale flod.
Tirsdag morgen så vi et buddhistisk tempel i Kandy inden turen gik yderligere nord på til de ”gamle byer”, hvorfra de gamle konger regerede landet for mange hundrede år siden. Vi så bl.a. den berømte ”Lion Rock”, som er en kæmpe klippe, hvorpå der er bygget en fæstning for mange hundrede år siden. 
Onsdag tog vi på elefantsafari, hvor vi på elefant ryg blev ført ud i junglen, og så den flotte natur og det rige dyreliv. Senere onsdag fortsatte vi til Nuwara Eliya.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar