torsdag den 18. september 2008

Dagbog uge 7 ( 27.08.08 – 03.09.2008)

Torsdag aften startede vi på at lægge rør inde i selve Ginigathhena by, dette er vi nødt til at gøre om aftenen og om natten, da Ginigathhena er knudepunkt for en masse bustrafik fra Colombo og Kandy og op til byerne i bjergene.
Det arbejde kræver ekstra opmærksomhed omkring sikkerhed, da trafikken hernede kører en anelse anderledes end i Danmark. Derfor er vi (PIHL) nødt til at være tilstede for at sikre, at der bruges det rigtige sikkerheds udstyr og arbejdes udføres efter planen.


Fredag var jeg nede på kontoret i Kandy for at komme lidt ned fra bjergene og møde civilisationen igen, om aftenen var jeg inviteret hjem til Matthew og hans familie til aftensmad. Det var en hyggelig aften hvor jeg fik en masse historier om, hvordan systemet i Sri Lanka er skruet sammen, om alt den korruption, der foregår rundt om ørerne på os.

Søndag var jeg på besøg hos heksedoktoren, og det var tilfældigvis på vejen til golfbanen i Nuwara Eliya, så der fortsatte jeg op bagefter og gik en runde i de flotte omgivelser. Det var næsten som at komme 100 år tilbage i tiden, til den engelske kolonis fortrukne ferieby.

Mandag var det igen hverdag, men efter vi er startet på nattearbejdet, er dagene blevet lidt længere, min arbejdsdag starter nu ved 8-9 tiden og slutter omkring midnat. Det er lange dage, men tiden går lidt hurtigere, når man er i gang hele tiden.

Ingen kommentarer: