Så går turen hjemad

Så er det tid til sidste opdatering af min blok.

Den sidste måned på Sri Lanka er gået utrolig hurtig. Vi har arbejdet på højtryk på at få gjort det første rensnings anlæg kar til test af rensningsprocess, pumper, kemikalier osv. Men før alt dette kunne påbegyndes, skulle vi have ført vand fra vores intake til selve rensningsanlægget, hvilket var noget stressende, da vi allerede havde lagt rørende, men ikke kunne overholde kravet i vores trykbelastnings test, som skal vise om rørene lækker vand. Det kørte på i over en uge, hvor vi hele tiden, tabte en smule tryk, men ikke kunne finde det sted hvor rørene tilsyneladende lækkede.

(Tryk test af det sidste stykke rørledning)

Til sidst blev vi enige om, at der ikke var nogen læk, og vi samlede rørene og åbnede for vandet, heldigvis kom der vand til rensningsanlægget, dog ikke så rent da rørene var fyldt med jord og skidt!

(Drikkevand.... Hmm!)

Efterfølgende kom folkene fra Purac, som er vores Joint venture virksomhed, som skulle stå for testen af systemet, og de var heldigvis godt tilfredse med det, som vi afleverede til dem. Og de gik igang med at teste systemet.

(Gennemskyldning af systemet = oversvømmelse!)

Dette betød samtidig at jeg kunne tage hjem med god samvittighed;-), da det var den sidste formaning jeg fik fra min Matthew. Han sagde, at jeg ikke kunne tage hjem, før at der var ført vand til rensningsanlægget og alt var klar til Purac.

Min sidste opgave var, at introducere den nye praktikant til de opgaver, som jeg har arbejdet med de sidste 6½ mdr. Så det var en smule mere afslappende, end de forløbne uger.

Med dette vil jeg afslutte min blog. Håber at i har fået et lille indblik i alt det, som jeg/vi har oplevet de sidste 6½ mdr. på Sri Lanka, selvom det har svært at sætte ord på det hele, da det har været en så fed oplevelse, både med arbejde og det at bo i et 3. verdens land. Så jeg vil bestemt ikke afvise, at det er sidste gang jeg arbejder for en dansk entreprenørvirksomhed i udlandet.

(Vores familie på Sri Lanka! - Matthews familie)

Så kom vi til København... To tosser der måtte sande, at T-shirt og -1 grad ikke helt passede sammen, men "what to do"... vi kom lige fra 32 grader!!

Siden sidst...

Så er det vist ved at være tid til en opdatering igen, og undskyld den lange pause, men tiden flyer simpelthen bare af sted hernede.
Siden sidst har der været rigtig travlt men her kommer lige en hurtig opdatering med masser af billeder.
Efter at Anne var blevet pint med et par dage i bjergene, var tiden kommet til, at vi skulle syd på til sol og strand. Så efterfølgende tilbragte vi fire dage ved stranden i Unawatuna, og det var virkelig lækker med noget sol.

Efter fire dage ved stranden, var vi ude på opleveren igen, denne gang tog vi på jungle-safari i Yala National Park – selvom om mange af de lokal frarådede det pga. af terror truslen – men af sted tog vi, og det var en rigtig fed oplevelse. Vi så rigtig mange vilde elefanter, vandbøfler, varaner.. og højdepunktet, vi så et kort glimt af en leopard, som vel nok er parkens mest berømte dyr, så det var hele turen værd. Plus den elefant som besluttede sig til at jagte vores safari-jeep, det var en overgang lige ved at blive rigtig spændende!!

Efter at have sagt farvel til Anne i lufthavnen overnattede jeg hos de to trainees fra Pihl nede i Colombo, og tog med dem på arbejde dagen efter for at se på det projekt, som Pihl laver der nede. Det er en del forskelligt fra det vi laver i bjergene, først og fremmest fordi det er kloakering og ikke drikkevands systemer de bygger. Derudover er der stor forskel på terrænet i bjergene og terrænet i Colombo, oppe i bjerge kæmper vi med sten og klipper i jorden, hvorimod de i Colombo kæmper med et vandspejl, der kun ligger 1m under jordoverfladen, så de er nødt til at bruge spundsvægge og pumper for at holde deres render tørre. I bjergene bruger vi i stedet elhammer og dynamit!

Efter en weekend i Colombo var det til at vende tilbage til bjergene og hverdagen igen, selvom det var lidt trist at skulle sige farvel til Anne, så havde jeg alligevel fået ladet batterierne op igen, og var klar til at gå i krig med TW igen.
”Min egen” byggeplads var næsten gået i stå mens jeg havde været væk, så det var primært der, det mest af tiden efter ferien blev brugt. Men vi fik hurtigt sat gang i arbejdet igen, og nu går det faktisk rigtig godt, og vi bliver færdig med den sidste store støbning i den kommende uge, så installationsfolkene kan komme til.

Udover det intake, hvor jeg har arbejdet meget, har vi haft en masse store støbninger, som har krævet logistisk og materiel planlægning. Både at få arrangeret alle materialer til at blande betonen, samt får sikret at alle mixertrucks og pumpebiler reelt har været i stand til at udføre de nødvendige opgaver. Samtidig under selve støbning at få koordineret blanding og udstøbning, således at der ikke bliver for lange ventetider, som vil resultere i revner og ”cold-joints” i betonen, samtidig med at betonbilerne ikke må holde i kø til betonanlægget.

Samtidig med de store støbninger er vi selvfølgelig heller ikke blevet færdige med vores nattearbejde. Selvom det skulle have været færdig da jeg kom fra ferie tror jeg, at vi skal være heldige hvis vi bliver færdige i dette kalender år. Så det bliver stadig til aften og natte timer i selskab med den lokale entreprenør! Derudover har jeg været involveret i rørlægning og herunder specielt ”bridge crossings”, hvor vi lægger rør på siden af eksisterende broer, for at krydse vandløb og slugter.

Der er ligeledes blevet tid til at besøge Adams Peak, som er Sri Lankas andet højeste punkt, samt tage til stranden og tage dykkercertifikat, hvilket er virkeligt fedt. Vores første dyk efter vi var færdige med at tage certifikatet var et vragdyk på 25m, virkelig fed oplevelse!

Af knap så gode oplevelser, men alligevel benævnelsesværdige har været med en bus, første gang kørte bussen direkte ind i min bil uden af bremse, virkelig mærkelig, og alle passagerer i bussen for ud og omringede bil og bus… og mig! Anden gang kom vi heldigvis lidt senere, men her var en bus fortsat direkte ud over en skrænt, så det er helt sikkert at jeg aldrig skal køre med bus hernede!!

Og så lige en hurtig en til de kvikke hoveder... FIND TO FEJL!!

Glædelig jul og godt nytår til jer alle. Håber i har det godt hjemme i kulden, Jens og jeg smutter til stranden og fejrer jul i varmen, med kolde øl og dykning!

Dagbog uge 14 ( 16.10.08 – 23.10.2008)

Torsdag morgen kl. 06.00! tog vi på tur til World’s end sammen med Jens og hans forældre, osm vi var mødtes med i Nuwara Eliya. Det var en flot men lang travetur, hvor nogle af damerne begyndte at beklage sig lidt, både over kørslen derud, og over de til tider ret smalle stier, men mere end 400m frit fald til den ene side. På vejen hjem havde vi nærmest fået en kronhjort med i bilen, da den var sulten og fandt ud af at vi havde frugt med!

Fredag tog Jens, hans forældre, min mor og Anne ud og så på teplantager mens min far og jeg tog en tur på golfbanen. Min mor og Anne kom herefter og hentede os på golfbanen, og vi tog op og spiste frokost på det gamle St. Andrews hotel, som stadig har mange elementer af det over 100 år gamle hotel tilbage, så det var rigtig hyggeligt. Fredag kørte vi mod mit hus, og ferien nærmede sig enden for mine forældre.

Lørdag var der så tid til besøg på mine sites, så mine forældre og Anne kunne se, hvad jeg laver hernede i min dagligdag. Efter de første indtryk med lydende og hvad der ellers gemmer sig i junglen omkring mit hus, så var de positivt overraskede, og de syntes at det var rigtig fascinerende og ikke mindst de flotte naturomgivelser, som jeg arbejder i. Lørdag aften skulle mine forældre flyve fra Colombo kl. 00.15, så Anne og jeg tog afsked med fra Hotel Breetas efter vi havde fået aftensmad. Min chauffør kørte dem til Colombo, og Anne og jeg tog tilbage til mit hus.

Søndag slappede vi af i bjergene, med en tur i poolen på Hotel Breetas.
Mandag var der igen arbejdsdag, dvs. at jeg havde aftalt, at jeg kun skulle arbejde et par halve dage mens Anne og jeg boede oppe i mit hus i junglen. Men da de fandt ud af, at jeg var tilbage fra ferie blev det til mere end et par halve dage! Dette resulterede i, at Anne var alene i huset nogle formiddage, og det passede selvfølgelig med at det begyndte at regne, og strømmen gik mens hun var alene, så hun kunne sidde der uden strøm. Dette gav en smule utilfreds stemning i junglen;-)

Onsdag var vi inviteret ned til en af de lokale formænd til dinner, da hans døtre gerne vil møde Anne, da det åbenbart ikke er så tit, at de ser hvide piger hernede. Det blev såmænd også en hyggelig aften, det mest besynderlige var, da vi efter at have fået snacks og arrack skulle til at spise, var der kun dækket på til to. Det kunne vi jo ikke lige helt forstå, men meningen var at Anne og jeg skulle spise først og der efter skulle de andre så spise. Vi ”flotte” os dog og inviterede de andre til at spise med, og straks blev der dækket op til alle ved bordet. Men det var godt nok lidt specielt, at vi skulle have spist først, mens de stod og så på, og så skulle resten spise bagefter, men det må jo være ”Sri Lankan style”, som vi siger om de ting vi ikke forstår hernede, - og dem er der mange af!

Efterfølgene holdt vi dog en fest hjemme hos mig, hvor vi alle kunne drikke og spise sammen, og det kunne de nu sagtens finde ud af!

Dagbog uge 13 ( 09.10.08 – 16.10.2008)

Fredag stod den på stor støbning af væggene i en clear water tank på en af mine sites. Dette betød at jeg måtte tidligt op, da vi havde planlagt at starte med blande beton kl. 05.30. Jeg havde fået selskab af min indiske ven, således at han kunne styre selve beton blandingen, og jeg kunne følge de første beton biler til site. Men igen denne gang stødte vi på problemer. Den pumpe vi skulle bruge til at pumpe betonen op i støbeformene var ikke blevet rengjort, efter at den havde været brugt sidst. Det betød, at der sad en masse hærdet beton inde i selve pumpesystemet, så allerede fra starten blev vi forsinket 3 timer. Det hele endt med at vi ikke kunne støbe denne dag.

Lørdag var der payday, hvilket betyder, at underentreprenøren udbetaler løn til arbejderne, og da der samtidig er poya-day (fuldmåne) tirsdag, har Pihl besluttet at lukke sites ned fra lørdag eftermiddag til onsdag morgen. Dette kunne ikke passe bedre ind i mine ferie planer, da mine forældre og Anne kommer søndag morgen, så får jeg nemlig ekstra fridage!
Fredag eftermiddag tog jeg til Kandy, så Jens og jeg kunne fejre en lille polterabend med Søren dagen før hans bryllup, så der også kommer lidt danske traditioner ind i billedet.
Lørdag var der så dømt srilankansk katolsk vs. dansk protestantisk bryllup. Det var noget af en oplevelse, der var inviteret ca. 150 personer plus påhæng, så vi var rundt regnet 300 til brylluppet. Vi var ni danskere, Sørens mor og søster, Sørens studiekammerat Morten, som er trainee på Maldiverne og hans kæreste, Jenses forældre og mig. Så var der lige Matthew, hans kone og to børn, resten var lokale! Så det var en ledt skæv fordeling, og det endte da også med, at de lokale tog teten på danse gulvet, dvs. de lokale fyre, for hernede er det fyrene, der danser med hinanden, mens kvinderne bare sidder og ser på. De ville også have Jens, Morten og mig til at danse med dem, men det skulle vi ikke nyde noget af, de er sku lidt for kærlige, når de får for meget arrack. Det er srilankansk tradition, at bryllupsfester kun varer fra kl. 12.00 til kl. 15.00, så da bryllupsfesten sluttede og brudeparret tog af sted til bryllupssuiten for at indhente det forsømte, fortsatte vi på bar, sammen med nogle af de lokale medarbejdere fra Pihl.

Tidlig søndag morgen gik den så mod lufthavnen for at hente familien og kæresten, der skulle ankomme kl. 09.15. Søndag boede vi på hotel i Colombo, hvor vi shoppe lidt rundt og nød det lækre hotel som vi boede på.

Mandag formiddag gik turen nordpå mod Kandy, hvor vi på vejen besøgte et elefant børnehjem, hvor vi så alle elefanterne bade i den lokale flod.

Tirsdag morgen så vi et buddhistisk tempel i Kandy inden turen gik yderligere nord på til de ”gamle byer”, hvorfra de gamle konger regerede landet for mange hundrede år siden. Vi så bl.a. den berømte ”Lion Rock”, som er en kæmpe klippe, hvorpå der er bygget en fæstning for mange hundrede år siden.

Onsdag tog vi på elefantsafari, hvor vi på elefant ryg blev ført ud i junglen, og så den flotte natur og det rige dyreliv. Senere onsdag fortsatte vi til Nuwara Eliya.

Dagbog uge 12 ( 02.10.08 – 09.10.2008)

En af de tidligere trainees (Søren) fandt en lokal kæreste da han var hernede, det har efter at han rejste hjem vist sig, at de ikke kunne undvære hinanden, så han kommer tilbage i slutningen af næste uge for gifte sig med hende, og derefter bringe hende med hjem til Danmark. Så lørdag d. 11.10, skal Jens og jeg til bryllup hernede. Fredag var vi derfor taget til Kandy på jagt efter noget tøj, som vi kunne tage på, da sikkerhedssko og en polo med Pihl logo falder en smule uden for dresscoden.

Lørdag var der arbejdsdag igen, og det har vist sig, at arbejdsstyrken på de oprindelige 25 mand, i dag er reduceret til 16, så det begynder nu at gå op for mig, hvorfor der ikke rigtig har været nogen fremgang i arbejde den sidste måned. Det tegner samtidig til at blive en hård kamp, at få færdiggjort det intake, som jeg har fået ansvaret for, inden vi tager hjem i slutningen af januar!!
Jeg er kommet i kontakt med en dansk ingeniør hernede, som er ved at bygge en stor gård hernede, som er specielt designet til at producere frisk mælk, med tilhørende mejeri. Han bor i Nuwara Eliya ved siden af golfbanen, så søndag inviterede han til golf og efterfølgende frokost. Så vi var på det gamle St. Andrews hotel for at indtage vores frokost. Hotellet har stadig en del af den originale form tilbage, og det er mere end 100 år gammelt, så det var helt fantastisk at sidde og spise frokost i de samme lokaler, som de engelske kolonister gjorde for 100 år tilbage.
Mandag var det arbejdsdag igen, men nu er jeg så småt begyndt at tælle dagene til, at familien kommer på besøg på søndag. Der er dag en masse, som skal afsluttes inden jeg kan tage på ferie, så de næste dage bliver meget hektiske.

Jens’ forældre kom til Sri Lanka i sidste søndag, og onsdag var de på besøg i Kandy, så der blev vi inviteret op til Matthew og spise, det var rigtig hyggeligt, og Jens’ forældre fortalte om deres indtryk af de første dage på Sri Lanka, de virkede ret imponeret, så det bliver spændende at se, om mine forældre ville opleve det på samme måde når de kommer herned.

Dagbog uge 11 ( 25.09.08 – 02.10.2008)

Torsdag forløb med møder på mine sites, sammen med Matthew, projekt manageren fra TW, og projekt manageren fra Water Board (Bygherren). Vi diskuterede frem og tilbage om, hvordan vi kunne sætte fart på processen, så vi ikke bliver mere forsinket end vi allerede er.

Site meeting med alle parter i projektet.

Denne diskussion endte på et af sitene med, at jeg fik til opgave færdiggøre et af vores intakes, som er det sted, hvor vi inddæmmer det vand, som vi ønsker at rense og distribuere ud til byen. Jeg fik denne opgave, simpelthen fordi, der indtil videre er sket for lidt, og den site ingeniør, der står for hele rensningsanlægget i den by, ikke magter at styre både rensningsanlæg og intake location. Så nu er jeg gået fra at være assistent engineer til at fungere som site engineer, hvilket man kan kalde en lille forfremmelse.. Juhuu – eller noget, for så bliver der endnu flere kampe, med den stadigt svigtende underentreprenør.

Mine nuværende arbejdsopgaver skal selvfølgelig også klares, men der bliver ikke så meget køren fra site til site for at kontrollere hele min del af projektet.
Nu skal jeg i stedet færdiggøre en lille intake dæmning med tilhørende rørtilslutning.

Intake.

Derudover skal jeg færdiggøre selve lednings-forbindelsen fra dæmningen og til et silt kammer, hvor silten sedimenteres, og videre over i pumpebygning, som skal pumpe vandet op til rensningsanlægget ca. 3 km væk.

Ledningsforbindelsen ml. intake og pumpehus.

Silt tank til sedimentering.

Pumpehus samt opsamlings tank.

Det bliver spændende med de mange ny opgaver, som går ud på at lave et struktureret byggeprogram, lave bestillings lister, lave bemandingsplan for, hvordan og i hvilke rækkefølge arbejdes skal udføres. Til min hjælp har jeg en ældre supervisor, som er ansat af Pihl samt en supervisor, som er ansat af TW. Jeg får således 2 supervisorer og ca. 30 mand under mig, hvis de alle møder op på arbejde!!

Mandag fik vi indkvarteret nogle af de medarbejdes, der kommer langvejs fra og som ikke kan møde til tiden på grund af de dårlige busforbindelser i området. Tirsdag kom der så endelige gang i planlægning. Vi startede med at lave en prioriteringsliste over de mange arbejdsopgaver. Hvorefter vi gik i gang med at lave bemandingsplan og materiale kalkulationer, så vi kunne være sikre på at vi få bestilt i god tid. Dette er nødvendig hernede, da dag til dag leverancer af nye materialer er en by i Rusland eller Indien eller hvad man nu siger på disse breddegrader.

Dagbog uge 9 ( 10.09.08 – 17.09.2008)

Regnen stoppede dog kun en enkelt dag, torsdag var den galt igen, og samtidig gik strømmen i vores hus. Så Bali og jeg måtte spise aftensmad sammen i stearinlysets skær, da vi lige præcis den aften havde fået vores maid til at lave noget lokalt aftensmad til os, så det var rigtig romantisk! Senere tog jeg til en housewarming hos nogle af de lokale medarbejdere fra Pihl. Hver gang nye kommer til, eller nogen flytter til nye steder, holder de en lille housewarming, hvor vi drikker arrack og fester lidt.
Da vores klient/bygherre ”Water Board” ikke har betalt moms og skat retur for vores udgifter til materiel o. lign siden maj, valgte Pihl at lukke sites ned fredag fra kl. 17 til mandag morgen kl. 07, for at demonstrere utilfredsheden med dette. Men da de er ved at gå konkurs, så hjælper det nok ikke så meget i den sidste ende, så den økonomiske situation er lidt spændt for øjeblikket, da hverken MTHøjgaard, Per Aarsleff eller Pihl, der alle arbejder for ”Water Bord” på Sri Lanka, har fået refunderet moms og skat.
Fredag var der stadig ingen strøm, så inden varmt vand ingen satellit-tv, så det var den store elendighed, heldigvis skulle jeg til Colombo om aftenen, for at besøge de danske trainees der nede. Jens og jeg havde planlagt tur derned, da vi skulle til et lokalt beach party, så heldigvis lukkede vores sites tidligt, så vi kunne kommer af sted. Lørdag tog drengene fra Colombo på arbejde, og Jens og jeg tog på siteseeing i Colombo, hvor vi shoppe lidt rundt og så et par fine hoteller og fik lidt luftforandring fra vores tilværelse i bjergene. Lørdag aften tog vi til beach party og søndag tog vi den lange tur hjemover igen.

(Jens og jeg på tur i Colombo - her foran Galle Face Hotel & Regency)

Søndag kom solen endelig og det blev godt vejr oppe i bjergene også, hvilket virkeligt var tiltrængt. Søndag eftermiddag stod den på afslapning og fjernsyn.

(Bali og jeg under vores daglige dinner på Hotel Breetas)

Det gode vejr forsatte de næste dage, samtidig med, at vi gjorde klar til et par store støbninger, hvorfor vi håbede at det gode vejr ville fortsætte, så vi kunne få alle mixertrucks og pumpebilen sikkert ned til det sted vi ville støbe, uden alt for store problemer.
Onsdag kom så den store dag, hvor vi havde planlagt at støbe en pumpetank og tilhørende vandreservoir alt i alt 48 m3, med en cirkulationstid for beton bilerne på ca. 3 timer. Denne gang havde vi, til forskel fra de andre gange, både Bali og mig til at styre logistikken, så Bali blev på blandeanlægget hele dagen, og jeg som fulgte de første to beton biler til site, for at sikre, at de kom frem uden punkteringer o. lign. Vi kom skidt fra start, da vi blev forsinket 1,5 time pga. at cement bilen, som skulle have fyldt cement i siloen på blandeanlægget ikke havde gjort det om aftenen, men ville gøre det om morgenen i stedet. Men da vi først kom i gang gik det rigtig godt, ingen nævneværdige problemer, før de to sidste betonbiler kom til site.

Den anden sidste kørte ned i vores nyudgravede drænkanal.

Under tømningen af den sidste betonbil, brød pumpe bilen sammen. Så da vi manglede 2 m3, stod vi uden pumpe bil, og mørket var ved at sænke sig, så gode råd var dyre. Så vi prøve os frem.

Først prøvede vi at reparere pumpebilen, men vi måtte hurtigt erkende, at det var en noget nær umulig opgave, og det ville tage alt for lang tid.

Herefter prøvede vi med en gravemaskine. Men den kunne ikke nå op til toppen af formene, så den mulighed var også udelukket.

Det lykkedes til sidst med håndkraft, men det tog noget længere tid end beregnet, og det var ikke så nemt at kontrollere mængden af betonen, så det bliver spændende at se, hvordan betonen ser ud, når vi fjerner støbeformene.